Skizoid personlighedsforstyrrelse og det betyder ?

Lad os starte med at afmystificere begrebet skizoid. Det kan oversættes til det danske ord enspænder. En enspænder er en, der foretrækker at være alene og leve livet uden at involvere alt for mange andre mennesker, og ofte så få som muligt.

I hvilket omfang behovet og ønsket om at være alene er afhænger ofte af, hvor stærke de skizoide karaktertræk er. For nogles vedkommende betyder det stort set total isolation fra omverdenen, imens andre lever i parforhold, har uddannelse og arbejde. Fælles for skizoide er at de har et spinkelt netværk og ikke det store behov for kontakt og sociale aktiviteter med andre.

Overordnet set har har alle, også almindelige mennesker, skizoide karaktertræk i mere eller mindre grad. De fleste har ind i mellem brug for at være alene, ligge på sofaen, tage ud at fiske, sidde foran computeren uden at blive forstyrret eller lave andre aktiviteter på egen hånd som man kan lide.

Problemet opstår når behovet for og ønsket om at være alene er så stort, at det bliver et problem i forhold til at fungere på lige vilkår med almindelige mennesker. Som eksempel kan nævnes, at skizoide kan have svært ved at skulle arbejde sammen med andre mennesker på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution eller, at de ikke møder op til de samtaler i kommunen de er indkaldt til fordi, det indebærer mødet med andre mennesker.

For at vende tilbage til begrebet skizoid, henviser det til en bestemt gruppe af symptomer, som man ligeledes ser hos personer, der er skizofrene. Det skal dog understreges, at man på ingen måde er skizofren, fordi man har en skizoid personlighedsforstyrrelse. Som sagt passer det danske ord enspænder bedre.

Kontakt med andre er uinteressant

Når man, som skizoid, undgår kontakt med andre, skyldes det ikke direkte angst, men derimod, at kontakten med andre føles irriterende, ubehagelig og betydningsløs. Social kontakt kan altså opleves som stressprovokerende og uoverskueligt.

Andre kendetegn hos en skizoide

Udover ønsket om at være alene kendetegnes man som skizoid også ved et meget begrænset følelsessprog. Skizoide omtaler ikke og giver ofte ikke udtryk for deres følelser. Følelsesudbrud er ikke til stede, og kropssproget er endog meget behersket, ja nærmest usynligt. Nogle vil måske synes, at en skizoid kan virke en smule ”robot agtig”, fordi ansigtsmimiken tilsyneladende ikke ændrer sig eller giver indtryk af det store følelsesliv. De virker følelsesmæssigt lidt ”grå”.

Under den tilsyneladende halv livløse overflade gemmer der sig en eksplosion af tanker, drømme og fantasier. Man taler om at de har et voldsomt og kaotisk indre. Man kan sige, at det ”der ikke kommer til udtryk på skærmen” i stedet vendes ind ad i personens egen tanke- og drømmeverden. Omvendt kan den voldsomme indre verden hos den skizoide gøre, at det kan være svært at finde overskud til at ”sende noget ud til omverdenen”. Der er ingen overskud og energi til kontakt med andre.

Sociale problemer

Det er ret tydeligt, at den manglende evne til at fungere sammen med andre kan være problematisk i forhold til at tage en uddannelse, få et arbejde og kan i det hele taget være et problem i forhold til at klare sig selv og tackle livets udfordringer.

Derudover er der en over hyppighed af personer med skizoid personlighedsforstyrrelse der får problemer med misbrug. Misbruget kunne f.eks. være afhængighed af alkohol eller internetpornografi. Primært misbrug der foregår alene.

Skizoide er oftest fredelige. Typisk vil personer, der forfølger kendte mennesker, de såkaldte stalkere, være mennesker med alvorlige skizoid personlighedsforstyrrelse. Generelt er der en over hyppighed af kriminelle (54 %), der har en personlighedsforstyrrelse, som sagt er skizoide almindeligvis fredelige og uskadelige.

Årsager og diagnose

Der findes mange teorier omkring årsagen til den skizoide personlighedsforstyrrelse, men som ved alle personlighedsforstyrrelser skyldes det formentlig en blanding af genetiske forhold sammenholdt med de rammer, man er opvokset i.

For at opfylde kriterierne for en skizoid personlighedsforstyrrelse skal man have mindst fire af følgende ni personlighedstræk:

1. Man er ulystbetonet, dvs. at man ikke føler nogen særlig glæde ved noget

2. Man er affektafladet, dvs. at man ikke har normale følelsesmæssige udsving

3. Man har nedsat evne til at udtrykke følelser

4. Man er indifferent overfor (påvirkes ikke af) ros og kritik

5. Man er ikke særligt interesseret i seksualitet (seksualitet der involvere andre end en selv)

6. Man foretrækker aktiviteter, hvor man ikke behøver at være sammen med andre

7. Man er optaget af indre tanker og fantasier

8. Man er ikke interesseret i venskab og fortrolighed

9. Man mangler situationsfornemmelse

Samtidig skal man opfylde de almindelige kriterier for at få en personlighedsforstyrrelsesdiagnose:

Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på, som er anderledes end det, der accepteres i den kultur, man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:

1. Ens erkendelser eller holdninger

2. Ens følelser

3. Ens kontrol over egne behov og impulser

4. Ens forhold til andre mennesker

Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:

1. Man skal have en adfærd, som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig

2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre

3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom

4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke, at man har en anden psykisk sygdom

5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom f.eks. en hjerneskade.

Medcin

Der findes ingen medicin, der kan behandle eller helbrede en personlighedsforstyrrelse. Ofte gives der dog medicin mod de symptomer, som en personlighedsforstyrrelse medfører. F.eks. imod depression eller angst.

Psykoterapi

Hvis man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, kan man have gavn af at få psykoterapi. Psykoterapi er samtale terapi. I psykoterapien lære psykoterapeuten, i små skridt, sin klient nye og mere hensigtsmæssige måder at tackle livet på. Samtalerne ved skizoid personlighedsforstyrrelse kan f.eks. fokusere på, at man får mere kontakt med følelserne og bliver bedre til at tale om dem. Det er imidlertid en vanskelig behandling, fordi den sætter spørgsmålstegn ved en livslang måde at forholde sig til følelser på, som man oftest ikke selv ser som noget problem, og som man som regel heller ikke selv føler, at man lider under. 
I stedet kan det være en fordel at vælge en behandling, som ikke har til mål at ændre ved ens måde at forholde sig til følelser på, men som i stedet fokuserer på at løse de konkrete problemer f.eks. angst.