Jeg har hørt og læst en del om mennesker der har det svært med diagnoser, de føler at de er stemplende og adskiller folk i hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Sådan er det mit indtryk at en del mennesker med psykiske problemer har det. Men sådan ser jeg slet ikke på det. Faktisk tværtimod.

For mig er diagnosen blot en beskrivelse af noget som er der, uanset om man kalder det noget eller ej. At vi kalder et af de menneskelige lemmer for ben, forandrer jo ikke bennet, den måde det ser ud på eller de egenskaber det har. Det betyder heller ikke at alle jordens 6 milliarder mennesker har samme ben. Tværtimod er de alle sammen forskellige! Beskrivelsen ”ben” refererer blot til nogle fælles egenskaber der gør at når det omtales, så har vi en nogenlunde forståelse af hvad der menes.  På samme måde tjener diagnoserne det formål at give de professionelle behandlere en beskrivelse der kan holdes op imod nogle metoder som man ved har en god virkning i forhold til de problemer man står med.

Et brækket ben er jo f.eks. ofte lig med røntgen og gips. På samme måde kan diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse være reference for den terapi og de terapi metoder som man ved har en virkning der.