| Personlige værktøjer |
| Behandlingsgaranti |
| Forslag til kuvertøkonomi |
| Afhængighedsskabende medicin |
| Forslag til kuvertøkonomi |
|
Medlemmet der på medlemsforummet kalder sig "Den_skizoide" har lavet denne supersmarte guide vil hvordan man kan håndtere sin økonomi vha. kuverter.
Kuvertøkonomi er en fabalgtig måde til at skabe overblik og få styr på ens økonomi.
Der er selvfølgelig flere forskellige måder hvorpå man kan køre kuvertøkonomien, men jeg vil her fortælle lidt om hvordan jeg selv gør.
Da jeg startede med kuvertøkonomi tilbage i 2001 satte jeg mig for at jeg ville kunne leve for 2.500 kr. i måneden (jeg er single). De 2.500 kr. skulle dække alle mine dagligvare indkøb, samt rengøringsartikler toiletartikler osv.
Det prøvede jeg så af i et par måneder, og fandt at det kunne jeg godt få til at gå an. Jeg gjorde så det, at jeg hver den første, hævede 2.500 kr. Altid i 5x500 kr. De penge blev så lagt i 5 kuverter, og blev så lagt i min skrivebordsskuffe. Nogle vil jo så sige, jamen der er jo ikke 5 uger i en måned, og nej, det har de jo også ret i, men der er en mening med galskaben ;) Jeg gjorde det til en fast regel, altid at handle stort ind hver mandag, og så supplerer op med små indkøb måske hver onsdag og fredag. Specielt fordi jeg helst vil have frisk mælk osv, så det blev gerne købt frisk onsdag og fredag.
Når vi så nåede weekenden var pengene i den pågældende uges kuvert også gerne brugt, dog var der ofte lige til et par rundstykker fra bageren. Men min mening med at dele de 2.500 i fem kuverter og handle stort ind hver mandag er, at i nogle måneder på et år er der nemlig 5 mandage. Her i 2010 er der 4 måneder med 5 mandage. Og så selvfølgelig 8 måneder med kun 4 mandage. Det smarte med de 5 kuverter er jo så, at i 8 ud af årets 12 måneder, er der jo en kuvert i "overkskud" hvilket jo vil sige at i de 8 ude 12 måneder vil man have et overskud på hele 500 kr. De penge kan man jo så bruge på noget lækkert til sig selv, en tur i byen, opsparing, måske afdrag på gammel gæld ja mulighederne er mange. Men den dybere mening er, at i og med at man oplever man har overskud på ens madbudget, så giver det en følelse af, at nok er ens budget stramt, men det er jo ikke så galt igen. Så den psykologiske effekt ved at have de ekstra penge at gøre godt med, den er stor. Som sagt fik min model mig gennem ca. 2 år på bistandshjælp. Men selv efter jeg fik førtidspension har jeg vidererført systemet, og bruger det den dag i dag, dog er beløbet nu hævet til 3.000 kr. pr. måned. I dag kan jeg bare nøjes med at hæve pengene til mit husholdningsbudget én gang om ugen og behøver ikke kuverterne mere. Håber andre kan få glæde af mine erfaringer med kuvertøkonomi. Med venlig hilsen Den_skizoide
|
| Senest opdateret: Lørdag, 07. august 2010 07:57 |