- vi er en landsdækkende patientforening mennesker berørt af personlighedsforstyrrelser for eksempel diagnosticerede og pårørende.

Søg på forstyrret.dk...

Chat status

  • Det er pt. ingen i chatten

Chat login



Der kan faktisk også måles ændringer i hjernen efter en vellykket psykoterapi - fortsat.
Skrevet af Alexandra Trzebuchowska   
Onsdag, 03. marts 2010 10:51

 

Psykologisk behandling bringer hjernen på ret køl (1992, 1(6))
For ca. 10 år siden opdagede man, at mennesker med tvangsneurose
(dvs. tvangstanker eller tvangshandlinger) havde en karakteristisk afvigelse
i deres hjerneprocesser. Det blev fundet ved hjælp af hjerne-scannere,
der kan afsløre afvigende grader af hjerneaktivitet i forskellige dele af hjernen.
Det viste sig, at folk med tvangsneurose påfaldende ofte havde en afvigende
aktivitet i den vigtige del af hjernen, der hedder basal-ganglierne.

Denne opdagelse førte til en antagelse om, at der lå en “hjernefejl”
bag de tvangsneurotiske tilstande, hvilket førte til øget interesse
for medicinsk behandling af tvangneuroser.

I midten af 1980’erne lykkedes det af finde frem til en medicin (SSRI),
der var i stand til at rette op på den afvigende aktivitet i basalganglierne,
og som samtidigt havde en god effekt på de fleste tilfælde af tvangsneurose.

Herefter så det ud til, at man kunne opfatte tvangsneuroser
som udtryk for en organisk hjernelidelse. Men nu har 10 læger
og psykologer fra Californien opdaget, at en psykologisk behandlingsmetode
(adfærdsterapi) over tvangsneuroser er lige så effektiv som medicin
til at afhjælpe denne psykiske lidelse, som er meget pinefuld.

Og, hvad der måske er mere forbløffende,
den psykologiske behandling er oven i købet mindst lige så god
som den medicinske behandling til at rette op på hjerneaktiviteten
i basal-ganglierne, så den bliver ganske normal igen.

Det tyder på, at den omtalte hjerneafvigelse
nok snarere var en virkning af den psykiske lidelse
end en årsag til lidelsen.

Thomas Nielsen
Forskningsnyt fra Psykologien, 1992, 1 (6)
(Kilde: Baxter, L.R. et al.: Caudate glucose metabolic rate
changes with both drug and behavior theraphy for obsessive-compulsive disorder.
Archives of General Psychiatry, 1992, vol. 49, 681-686).