|
Såvel psykologer, psykiatere og samfundsforskere er enige om, at stadig flere mennesker i den vestlige verden bukker under for stærke depressioner, der kræver behandling af en eller anden art. Der er derimod megen uenighed om baggrunden for at så mange mennesker i dag lider af disse depressioner. Den medicinske teori går ud på, at det er en kemisk ubalance i hjernen, der ligger bag depressionerne – som derfor bør behandles med medicin. Den mest almindelige psykologiske teori går ud på, at depressioner opstår ved et uheldig samspil mellem belastninger i tilværelsen og tendenser til at reagere med negative tanker og selvopgivne adfærdsformer – således at behandlingen bør være psykoterapeutisk! Dette rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der så virker bedst ved depressioner: Piller eller terapi. Som vi tidligere har været inde på i Forskningsnyt, er dette spørgsmål undersøgt adskillige gange med det salomoniske resultat, at de to behandlingsmetoder tilsyneladende virker nogenlunde lige godt, men dog således, at der kommer færre tilbagefald efter psykoterapi end efter en ren medicinsk behandling. Tilhængere af den medicinske teori om depression hæfter sig bl.a. ved, at pillerne faktisk kan afhjælpe denne lidelse. Det er der dog ikke ført noget bevis for, at depression starter med en hjernefejl. F. eks. kan man også dæmpe eksamensangst med piller, uden at eksamensangsten derfor skal opfattes som en hjernefejl. Men i de senere år har tilhængere af den medicinske teori om depression med større styrke fremført det synspunkt, at man ved hjælp af de nye hjernescannere kan se, at depressioner faktisk ofte ledsages af afvigende hjernefunktionerne og at disse kan blive normaliseret efter en medicinsk behandling. Heller ikke dette er dog noget entydigt bevis for, at depressioner har deres oprindelse i hjernens kemi, da psykologiske belastninger også kan give målbare afvigende hjernefunktioner. Og nu viser en større canadisk undersøgelse, at en effektiv psykoterapi beviseligt kan give lige så store hjerneforandringer som en medicinsk behandling – om end af en anden art. De hjerneforandringer man har fundet hos deprimerede mennesker inden de bliver behandlet, er især af to slags: En afvigende over eller underaktivitet i hjernens pandelapper og en underaktivitet i den dybere hjernedel, der hedder hippocampus. I flere tidligere undersøgelser med medicinsk behandling af depression, har man fundet, at hjerneaktiviteten især normaliseres af pillerne på den måde, at patienter med underaktivitet i pandelappen får øget aktiviteten, så den igen nærmer sig det normale. I den nye canadiske undersøgelse udsatte man fjorten deprimerede personer for kognitiv adfærdsterapi i tre-fire måneder. Desuden målte man inden og efter terapien deres hjerneaktivitet i en hjernescanner. Stort set alle de fjorten patienter fik afhjulpet deres depressive tilstand med den psykologiske behandling, og de fleste blev helt fri for depression Da man herefter sammenlignede hjernefunktionen fra før og efter den psykologiske behandling viste det sig, at der ligesom efter medicinsk behandling var indtrådt klare ændringer hos især de patienter, der havde haft gavn af den psykologiske behandling. Men mere overraskende var det måske, at disse ændringer var forskellige fra de ændringer, der forekom efter den medicinske behandling. Mens den medicinske behandling især viste sig hos de patienter, der havde underaktivitet i pandelappen således, at der var en stigning i denne hjerneaktivitet i hele gruppen af medicinsk behandlede patienter, så hjalp den psykologiske behandling især på de der havde overaktivitet således, at gennemsnittet for alle patienter var faldet efter behandlingen! Og mens den medicinske behandling ikke havde nævneværdig effekt på underaktiviteten i hipocampus, så fandt man efter den psykologiske behandling en klar forbedring i dette hjerneafsnit, især hos de, der var blevet helt fri fordepression. Man kan drage to konklusioner ud fra denne canadiske undersøgelse: 1. At en medicinsk behandling kan afhjælpe en afvigende hjerneaktivitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at denne afvigelse oprindelig er opstået som følge af en ”hjernefejl”, fordi man kan også normalisere hjerneprocesserne alene ved hjælp af en ren psykologisk behandling. Og 2. Psykologisk behandling hjælper tilsyneladende hjernen på en anden måde end medicinsk behandling – og dette kan måske være en del af forklaringen på, at virkningen af psykoterapi holder sig bedre. Thomas Nielsen lektor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Set i ForskningsNyt fra Psykologi, .nr.3 - Juni 2004
Forsknings-nyt fra psykologien Kilde: Kilde: Goldapple, K., Segal, Z., Garson, C., Lau, M., Bieling, P., Kennedy, S. & Mayberg, H. (2003). Modulation of Cortical-Limbic Pathways in Major Depression. Archives of General Psychiatry, 61. 34-41
|