En lille biografi, ja lad mig nu se. De korte facts er jo nemme nok. Jeg hedder Charlotte, jeg er 38 år bosiddende i Nordsjælland, nær Gilleleje med min forlovede og vores børn. Sammen har vi to børn, tilsammen har vi 5 :o) Jeg er uddannet social og sundhedshjælper, men grundet en kronisk betændelsestilstand, kan jeg ikke arbejde i mit fag længere.

Det er altid nemt at skrive om det håndgribelige, men for mig, meget svært at skulle fortælle om alt det der er indeni, især fordi jeg har svært ved at samle tankerne fordi de vrimler rundt. Egentlig har jeg fået udarbejdet en diagnostik på baggrund af historik, og den umiddelbare konklusion er, at jeg ”synes at husere en sværere OCD”, angst og formentlig ”indehaver” af en evasiv personlighedsforstyrrelse. Så langt så godt, men det er jo bare ord. Næ nej OCD´en er en tro følgesvend, som jeg ellers troede jeg havde fået sat så meget på plads, at den kun kigger frem i få situationer, men dog dagligt, men nej. OCD´en styrer rigtig meget i øjeblikket. Og kombineret med min konstante bekymring, ja så er det jo en ”herlig” ond cirkel der kører i ring. Når jeg er bekymret, tæller jeg endnu mere, og tingene skal være endnu mere strukturerede, og uanset hvor gerne jeg end ville, kører det bare helt automatisk. Jeg tæller nogle gange så meget, at jeg slet ikke kan føre en normal samtale, sågar kan jeg finde på at stoppe den for lige at tælle færdig. At have øjenkontakt er ufatteligt svært for mig, at folk rører ved mig er lige så svært, at give et knus er svært….for det er jo desværre også en del af det at have en ængstelig personlighedsforstyrrelse, at man er bange for at knytte for tætte relationer, bange for at ”være for meget”, at folk bliver trætte af én. Og det betyder så i det lange løb, at jeg personligt ingen nære venner har, men det bekymrer mig ikke så meget, for det er nemmere at jeg ikke har det, så længe jeg har det så kaotisk indeni. Jeg er sikker på, at når jeg engang får en behandling der virker effektivt, og en terapi der lærer mig at tackle visse situationer, så lærer jeg at knytte disse bånd, hvis det er det der skal til.

Jeg har tidligere i mit liv lidt voldsomt af panikangst, men det er som om det fylder mindre nu, nu er jeg ”bare” generelt angst det meste af tiden, men forsøger at ignorere angsten ved at knokle på og lade være med at lade den styre mig. Lige nu venter jeg på at komme til en forvisitationssamtale på dag.psyk.amb, som gerne skulle munde ud i, at jeg kommer i gruppeterapi med andre OCD ”ramte. Men indtil da, gør jeg alt hvad jeg kan og alt hvad jeg husker virkede de andre gange jeg havde stor angst, for at holde mig fra skadestuen.

Tjah…som jeg skrev i starten, er dette meget svært at skrive om, og vil sikkert virke meget rodet på dig som læser, men jeg skriver næsten hurtigere end jeg når at registrere tanken, for alt er på højtryk pt….desværre…jeg glæder mig uendeligt meget til at prøve at lære at geare ned både i tankerne og rent fysisk. Jeg håber, om ikke andet, at du har læst med så langt, jeg vil rigtig gerne dele mine til tider meget rodede tanker med jer, men bær over med mig, for der er ikke altid hoved og hale i meget af det :o)