|
Borderline
|
|
Skrevet af Ingibjørg Thora Helgadottir
|
Jeg har ventet og ventet på behandling. Min veninde arbejder på Riget og fortalte mig at jeg kunne søge hjælp hos andre hvis jeg havde ventet i over 2 måneder på venteliste. Det gjorde jeg. Jeg fik at vide at jeg kunne søge den samme slags behandling på Amager hospital. Jeg fik at vide at der var 1 måneders ventetid. Følte jeg kunne sejre verdenen hvis det skulle være behov for det. Har så ventet på mit brev til min første samtale. Jeg skal til samtale den 31 marts. Jeg troede at det betød så at min behandling skulle begynde derefter eller en gang i april maj. Men nej nej... Jeg skal kun til en samtale og så skal jeg på deres venteliste!!
Hvad er så poinget med den løsning hvis man skal bare på en ny venteliste?? Jeg er rasende!! Jeg er også helt knust. Jeg prøver hver eneste dag at holde styr på mine tanker. De er meget negative for tiden. Jeg knokler med mig selv hver dag. Ser en træt kvinde i spejlet hver dag. En kvinde jeg er træt af at se. Jeg er aldrig glad. Jeg kan ikke sove. Jeg ved ikke hvor jeg ender hene. Jeg er så tæt på at blive skør. Kan ikke holde ud at være i min lejlighed og føler at jeg er ved at gå ind i en sort periode IGEN!!! Den her kamp er så skide hård og jeg ved at folk siger hele tiden at jeg er så stærk men jeg ved ikke hvor meget jeg kan holde til. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal kravle op fra mit hul. Jeg ved ikke om jeg orker det her. Jeg er forstyrret hver dag og jeg er så skide træt af det. Jeg er så vred og ked af det. Jeg fatter ikke det her fine samfund. Føler mig svikted og uden kontakt. Jeg har ingen kontakt person så der er ingen som jeg kan hendvende mig til jeg er helt alene og skal bare stå og smile og være glad for vores skide fine velfærdssamfund. Det er jeg ikke, jeg er syg og jeg er træt af at altid skulle overlive ting!! Jeg vil bare live!!!
|