Fakta:
Navn: Alexandra Trzebuchowska

Uddannelse/beskæftigelse: Psykoterapeut og rådgiver på Mandecentret Århus, Essens Integreret Psykoterapeut og Supervisor.

Lidt om min forstyrrede baggrund:

I 1997 brød en anden dimension igennem mig og mit liv.
En form for 4. dimension.
Det var min krops hvisken gennem tågen, den hviskede til mig og på mig.
Jeg var min egen hemmelighed, så hemmelig, at jeg selv afholdtes fra den.
…og det var det, kroppen prøvede at gøre mig opmærksom på.

Siden da har jeg været på en vandring for at finde ind til det enigmatiske indhold.

Idag kan jeg for alvor se vrangen og sammehængen i hele systemet. Jeg bliver ved med at udfolde indholdet som mindre og mindre forekommer at være et krøllet stykke sølvpapir.

Jeg har genfundet mit Pompeii - hviskens ekko.

Jeg har brudt hul på alle de forsteninger fanget i en refleks af flugt.
Jeg har lukket dem ud uafhængig af hvilken form de findes i i dag.

Det har været tortur og et mareridt. En enorm smerte, der gennemsyrede hele mig fra kerne til hårspids.

I dag står jeg på den anden side af regnbuen og er overvældende at være her - og jeg elsker det!

Det er så nemt glemt, det andet. Det værste er bag mig, jeg skal ikke kæmpe mere. Jeg skal mere ikke tvinge mig selv til at overleve. Ikke presse mig selv til at blive ved og ikke give under. Ikke mere kravle og rykke op i jorden med albuer og negle.

Jeg står overfor mig selv og min frihed til at gøre hvad jeg vil. Uden ryk. Uden afbrydelser.

Jeg vil, med mine indlæg, inspirere og motivere .. for jeg er et bevis på, at det er muligt at komme igennem uden at identificere sig med en forstyrrelse, men finde sin egen identitet. At det er muligt at komme igennem uden at skulle leve med forstyrrelsen, men kun med sig selv, sit inderste jeg. At det er muligt at komme igennem uden at være medicineret, men finde sin egen indre balance. At det er mulig at komme igennem og være mere og mere symptomfri og leve af den glæde og frihed, som man kan forsyne sig selv med.

Jeg var i stand til at overleve vanvid og en pine, jeg stadig ikke forstår den dag i dag, fandtes.

Jeg er her nu og mine intentioner er at leve i den mest fabelagtige velgående nu og fremover.

~